Overblik før behandling
De første minutter gør en forskel
På et ulykkessted kan der være støj, flere personer og fortsat fare. Deltagerne lærer derfor en enkel rækkefølge, der hjælper dem med først at passe på sig selv, dernæst standse yderligere skade og til sidst hjælpe de tilskadekomne.
Stands ulykken
Sluk maskinen, stop trafikken eller fjern den fare, der stadig kan skade andre – uden selv at blive udsat.
Skab overblik
Hvor mange er kommet til skade, hvad er der sket, og hvem har mest akut brug for hjælp?
Udfør livreddende førstehjælp
Undersøg bevidsthed og vejrtrækning, og reager på de alvorligste fund først.
Alarmér og samarbejd
Ring 1-1-2, send nogen efter hjælp og sørg for, at redningspersonalet kan finde frem.
Cases fra arbejdspladsen
Øvelserne kan eksempelvis tage udgangspunkt i et fald fra en stige, en person der ligger bevidstløs, en ulykke med værktøj eller maskine eller flere kollegaer, der skal fordele roller. Det vigtigste er ikke skuespillet, men at deltagerne træner en sikker og overskuelig handleplan.
- Sikker tilgang til ulykkesstedet
- Vurdering af bevidsthed og vejrtrækning
- Prioritering, når flere har brug for hjælp
- Nødflytning, når det er nødvendigt for sikkerheden
- Tydelig kommunikation med 1-1-2 og kollegaer
- Omsorg og observation, mens hjælpen er på vej
Sådan kan modulet sammensættes
Dansk Førstehjælpsråds 120-minutters uddannelse Førstehjælp ved Ulykker gennemføres sammen med Førstehjælp ved Hjertestop eller en eller flere tilvalgsuddannelser. For virksomheder er kombinationen med 4 timers hjertestop et naturligt samlet 6-timers forløb.